Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

Hedejord midt i Salling, en tinghøj og en falden kvinde

Et sted med slidsomt nybyggerliv, på det, der engang var hedejord, passer ikke på billedet af Salling. I egnsmytologien tales der om den fede jord i Salling, modsat den magre jord i Fjends. Men billedet var ikke dækkende for alle egne af Salling, hvilken denne lille fortælling, der også kredser om et fortidsminde, kan berette om.

Midt i Salling lå engang Bostrup Hede, og på en slægtshjemmeside tales der f.eks. om nogen af hedens første pionerer – et ægtepar, der etablerede sig som husmænd på egnen i 1889.

I nutiden ligger Bostrup Tinghøj som en ubetydelig lille høj mellem en mark og en vej – og overfor et nedlagt husmandssted — tilsyneladende netop det husmandssted ægteparret ovenfor, Hans Jespersen og Maria Wammen fik opført.

Jeg voksende selv op mindre end en kilometer fra højen, – og lidt mystik var der omkring stedet. Engang var der sket henrettelser vidste jeg — allerede dengang som en lille dreng.

Forestiller man sig tiden før nybyggerlivet hvor slidsomme husmænd forvandlede området til agerland, har højen lagt som et tydeligt landemærke ude på det dengang øde areal Bostrup Hede.

Det er fortalt, at højen var sysselsting for Sallingsyssel tilbage i middelalderen. Et syssel var en administrativ enhed med politiske og juridiske opgaver, der i tidsregning strækker sig tilbage før middelalderen. Det kan betyde, at Bostrup Tinghøj helt tilbage i vikingetiden har været et mødested — når der skulle træffes alvorlige afgørelser.

Sallingsyssel bestod af 7 herreder, heraf de 4 i Salling. Hvert herred havde sit eget herredsting, men ved en retsreform i 1687 blev herredstingene i Salling lagt sammen til ét ting, hvis tingsted blev henlagt til højen på Bostrup Hede midt i Salling. Den nyudnævnte herredsfoged Poul Fabricius blev senere i 1698 også byfoged inde i Skive og bosatte sig der. Han måtte så ugentligt tage turen til Bostrup for at holde ting. Men der blev trods planer derom aldrig bygget tinghus ved Tinghøjen, og 40 år senere i 1727 blev Sallings herreders tingsted flyttet fra Bostrup i Midtsalling til Skive, hvor man kunne holde ting under tag.

Højen i Bostrup blev dog stadig brugt som rettersted, og så sent som i 1779 blev Birgitte Sørensdatter, som havde kvalt sit nyfødte barn, halshugget her og begravet ved højens fod.

Deraf barndomsfortællingen, ikke om den fede bondejord, men den uhygge, der lå i at vide, at her dræbtes mennesker på en høj i et øde landskab, – med den agt, at det skulle sprede skræk og advarsel — bl.a. personficeret af den stakkels pige, der var blevet gravid udenfor ægteskab, som så desperat søgte at skjule, at hun var en falden kvinde.

Gemt Under Historie, Husmand // Kommentarer lukket til Hedejord midt i Salling, en tinghøj og en falden kvinde

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommentarfelt er lukket her.