Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

Landbefolkningen blev ikke fri over en nat

Det er en udbredt historisk misforståelse, at landbefolkningen blev frisat ved stavnsbåndets ophævelse. Frisættelsen af landbefolkningen var en lang proces, der kun startede med at oplyste godsejere igangsatte landboreformer i 1700’tallet. I første omgang blev fæstebønder til gårdejere mod selv at købe sig fri ved at betale til de tidligere godsejere. Hoveri blev til betaling af afdrag og først derved selveje.

Men der boede jo mange andre på landet end bonden selv. Bonden var jo gårdejeren, og der var både tjenestefolk, daglejere, husfæstere og anden småkårsfolk. Og for mange af disse fandt man stadig i mange år de strukturer, der før havde slavebundet de nyslåede selvejerbønder.

Det ses bl.a. af denne beretning, der bygger på læsning af Fridlev Skrubbeltrangs hovedværk om dansk husmandshistorie. (Nærmere herom: http://www.etext.dk/fridlev-skrubbeltrang/).

Historien giver i øvrigt også et indblik i, at indførelsen af demokratiet også var en proces. Det skete heller ikke over en nat med indførelsen af grundloven i 1849.

Spøttrup Fot. Andersen Spøttrup St. Eneret Herregården Spøttrup på ældre postkort.

I 1840’erne fik flere folkelige bevægelser kraft. Igennem Stænderforsamlingen i Roskilde i 1843 formåede de at få regeringen til at bede de nyindførte kommunalråd om at udtale sig om de kår som danske husmænd levede under. Landet havde to Stænderforsamlinger med udtaleret overfor konge og regering. Et i Roskilde og et i Viborg. regeringen havde søgt at spille dem ud mod hinanden, men det var ikke lykkes. Stænderforsamlingen i Viborg havde i stedet været forholdsvis passiv overfor spørgsmål om husmandsreformer.

Et af de svar, som kom ind som svar på regeringens cirkulære til kommunerne, kom fra Rødding Sogn i Salling. Her lod man præsten beskrive situationen, og pastor Rosendal var en god talsmand for husmændene. Derfor er hans beskrivelse udførlig, og fortæller bl.a. om forskel på selvejerhusmænd – med ejerskab til eget jordlod – og husmænd under Spøttrup Gods, der stadig må gøre hoveri – og endda uden den tryghed ikke at blive sat ud.

Man kunne være selvejer, være livsfæster – som også gav en tryghed, eller blot være fæster indtil godsejeren smed en ud.

Jeg citerer her fra Fridlev Skrubbeltrangs bearbejdning af pastor Rosendals oplysninger:

Men selvejerhusmændene i Krejbjerg havde "fornødendt udkomme", stod det ilde til i Rødding, hvor næsten alle bønderne var hoverigørende og kun få husmænd havde livsfæste. I leje af jordlodder på 1½ til 3 tdr. land måtte de til ejeren af Spøttrup årligt svare fra 5 – 16 rbdl. i landgilde, arbejde 52 dage, forrette postløb til Skive, samt fåretvært og klipning forår og efterår, hjælpe ved fiskeri og vådtrækning etv. – alt på egen kost.

Tilmed blev husmændene vilkårligt behandlet. "De allerfleste besværer sig over ubilligt hoveriarbejde, at de f.e. i høsletten skal gå i vandet og bjærge høsten op på land, og at de desforuden daglig må befrygte korporlig revselse og mishandling, om end de gør arbejdet med største flid". Flere husmandsfolk var blevet "voldsomt mishandlede", blandt dem endog en frugtsommelig kone; andre måtte svare urimelige afgifter.

At præsten var for forbedringer for husmændene ses af, at Skrubbeltrang fortsætter med at fortælle om pastor Rosendals anbefalinger til regeringen. Vi er stadig tilbage i enevældens tid, derfor kan anbefalingen kun udtrykkes som en appel til den gode vilje:

For at fri husmændene for disse usle kår, der til sidst vil før dem over på kommunen, foreslog præsten nedsættelse af en landvæsenskommission, der skulle fastsætte indfæstning og lejeafgifter. Fremfor alt måtte dog den godsejer straffes, der på trods af loven overfaldt sine fæstere og lejere med hug og slag.

De forurettede havde ingen evne til at påtale de skete krænkelser, men stolede på regeringens vilje til at tage sig af deres sag og sikre dem mod ulovlig og vilkårlig behandling i fremtiden, sluttede pastor Rosendal.

Læs et andet eksempel på en af fortidens lokale whistleblowers: Fattigudvalgsformand benyttede muligheden for at beskrive elendigheden (En historie fra Skive i 1916)

Gemt Under Historie, Husmand, Skive // Kommentarer lukket til Landbefolkningen blev ikke fri over en nat

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommentarfelt er lukket her.