Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

The Eagles – Hole in The World

The Eagles om 9/11, ikke et skrig efter hævn, nærmere tænksomhed:

 

There’s a hole in the world tonight.
There’s a Cloud of fear and sorrow.
There’s a hole in the world tonight.
Don’t let there be a hole in the world tomorrow.

They say that anger is just love disappointed.
They say that love is just a state of mind,
but all this fighting over who will be anointed.
Oh how can people be so blind

[Chorus:]
There’s a hole in the world tonight.
There’s a Cloud of fear and sorrow.
There’s a hole in the world tonight.
Don’t let there be a hole in the world tomorrow.

Oh they tell me there’s a place over yonder,
cool water running through the burning sand,
until we we learn to love one
another we never reach the promise land.

[Chorus:]
There’s a hole in the world tonight.
There’s a Cloud of fear and sorrow.
There’s a hole in the world tonight.
Don’t let there be a hole in the world tomorrow.

http://en.wikipedia.org/wiki/Hole_in_the_World

Gemt Under USA // Kommentarer lukket til The Eagles – Hole in The World

At sætte sig spor i gaderummet

Saettesporilivet Indeklemt mellem to butiksfacader – og to ejendomme i Guldsmedegade i Århus – finder man dette smalle plankeværk. Sikret med et jernbeslag – for at gør det mere bestandigt. Dertil afskallet maling og grafittitags. Et lille helle for nogen, der ville sætte sig et beskedent spor.

Lige her provokerer det ingen.

Hvem synes det plankeværk så ud af noget uden?

Og trods beskedenheden er det alligevel placeret i byens hjerte.

Her var jeg, er der nogen der tænker, – når de passerer forbi. Ikke helt glemt og ikke uden spor.

(Eget foto 15. juli 2010)

Gemt Under Bolig, Diverse // Kommentarer lukket til At sætte sig spor i gaderummet

Der var ikke råd til ordentligt mad

Thorvald Dyrholm Andersen, der selv var medlem af Arbejdsmændenes fagforening i Rønbjerg i omkring 25 år, husker hvordan hans svigerfamilie levede. Thorvalds svigerfar, Lars Chr. Pedersen, der gik under navnet Sjællænderen, var formand for arbejdernes fagforening i Rønbjerg fra 1931 til 1934. Familien flyttede til Gl. Rønbjerg fra Sdr. Lem i 1916. Sjællænderen havde været på teglværket i Lem, men der kunne tjenes mere i tørvene.

Sjællænderen og hans kone fik i alt 13 børn. 2 af børnene døde af tuberkulose, i alt 6 af dem har været på sanatorium. De mange børn har gjort sit til, at gøre familiens økonomi håbløs.

Familien havde det godt nok om sommeren, når der kunne tjenes penge i tørvene. Men om vinteren var der kun til kartofler. Kun de alleryngste børn fik mælk. Børnene har også måtte skiftes til at gå i skole om vinteren, da de ikke havde fodtøj alle sammen.

Når tørvearbejderne gik til kontrol om vinteren hang der i den første tid en seddel omme på porten til “Det store værk” (Tørveværk), hvor de kunne skrive sig på. det kunne ske, at de gik i skoven for at arbejde efter kontrollen for at supplere understøttelsen, der var på 12 kr. om ugen.

Sommetider tog Sjællænderen fra egnen og ind til Lem for at arbejde for bønderne uden for tørvesæsonen. Her kunne han få 18 kr. i ugen plus kost. Når han nåede hjem til familien, havde han omkring halvdelen tilbage. Resten gik til togbillet, tobak og lignende.

Kilde: Fra interview i 1986 med min bedstefar Thorvald Dyrholm Andersen i f.m. udfærdigelse af SID’ Skive afdelings 90 års jubilæumsskrift.

Gemt Under Dyrholm, Familie, Skive // Kommentarer lukket til Der var ikke råd til ordentligt mad

Det mørke lys – af Mette Newth

I efteråret 2006 stødte jeg i f.m. min undervisning på bogen “Det mørke lys” af den norske forfatter Mette Newth.

Bogen foregår i starten af 1800 tallet omtrent da Norge blev adskilt fra Danmark.

Bogen handler om grundlæggende livsspørgsmål omkring liv og død, hvor religion og sygdom og nød indgår. Den foregår måske nok i en historisk tid, men i vores tid lever mange mennesker under lignende vilkår i forhold til både sygdomme, nød og religiøse opfattelser.

Rammen om handlingen i bogen er et spedalskhedshospital i Bergen – der i dag er museum, og bogens hovedperson ender med at dø – men trods det er bogen livsbekræftende og fortæller om det smukke i menneskelivet.

Den rummer dertil også opgøret mellem en negativ gudsfrygtig fordumsfuldhed og oplysningstidens gennembrud – bl.a. ved at vise den frihed der åbenbarer sig ved det at kunne læse – og at læse oplysningstidens drømmende forfattere – bl.a. Holbergs historie om Niels Klims underjordiske rejse – en rejse til en bedre fremtid.

En bog der i overraskende grad kunne indgå som en ramme for dannelsessamtaler med mange afstikkere og perspektiver.

Gemt Under Diverse, Historie // Kommentarer lukket til Det mørke lys – af Mette Newth

1800 og hvor meget – eller blot i starten af 1960’erne

På billedet en dukkevogn, en låge til hønsegården, – min søster Kirsten – og ego omtrent da jeg lige var startet i skolen.

01_omkring_skolestart "Måske lige efter stavnbåndets ophævelse", mente en af mine kusiner, da hun så dette billede på facebook. En anden læser fulgte op med 1800 og hvor meget?

Sandt er det, at det opleves som en fjern og fortidig verden. Dengang der var langt til købstaden Skive, selvom barndomshjemmet kun lå 11 kilometer derfra. Før The Beatles – og vel knapt nok Dansk Toppen – men i stedet Bror Kalles Kapel, der spillede gl. dansemusik, når far skulle have en middagslur.

Jeg er født i 1955, min søster i 1958 og der blev bygget en kostald, der hvor hønsegården var i 1962 – så jeg vurderer at billedet er fra lige før kostalden blev bygget.

Hesten blev omtrendt samtidigt solgt til slagtning for at blive erstattet af en lille grå traktor.

Der var ingen telefon, ingen TV, ingen bil, intet køleskab i det lille hjem. Vand var blevet indlagt, men jeg husker pumpen fra før det skete, – og der var endnu ikke et egentligt toilet – men et lokum med spand i et lille aflukke ude i laden.

Frostvarerne fra husmandsbrugets naturalieøkonomi lå ½ kilometer væk i en af andelsfrostboksens kummer.

Det var fattigt dengang – i billedets tid, og det satte sine dele af de spor, der fulgte …

Her i nutiden står frostbokshuset der endnu – forkølet og tomt uden fordør, når man kommer forbi – som et skur ved en busholdeplads ude på landet. Den benyttes til en cykel eller to og måske en knallet, der står og venter på at en ejermand skal stå af bussen.

Gemt Under Familie // Kommentarer lukket til 1800 og hvor meget – eller blot i starten af 1960’erne

Paradis som et kødben

Havde det privilegium at læse en historie op for en 6. klasse om reformationstiden.

En ung knægt i Tyskland, en hyrdedreng og hans hund, oplever to af pavens udsendte sælge afladsbreve, som de holder frem for næsen af de fortvivlede som når man holder kødben frem for en hund.

Moralen er som i Martin Luthers og Hans Tausens kritik af afladshandlen og latterliggørelse af frygten for det hindsides – eller i det mindste det at tro, at man kan sikre sig mod det uvisse herefter.

Men det er samtidigt letkøbt, – tilsyneladende var de fordums katoliker enfoldige og protestanterne de oplyste.

Realiterene var langt mere mudrede, når vi taler reformationen. De to konger Christian den II og Christian den III, der kom til at strides, tog religionen på sig som det var opportunt – og sidstnævnte endte med at overtage al kirkens gods.

På den vis er intet ædelt, – man gjorde op med aflad, men grådighed gjorde man ikke op med. Og i Tyskland slog man ihjel i stor stil i regionsopgørets tjeneste.

I dag kan man også håne de, der lader sig lede af paradis som kødben. På sin vis forståelig, men ikke nok, hvis man vil undgå krig, ufred og terror. Ikke nok, – fordi den frygtsomme lidenskab, der ligger i frygten for det hinsides – ikke helbredes ved hån.

Deri ligger et dilemma for den gudløse humanist eller den der blot er religiøs i den forstand at vide, at det i grunden er et menneskeligt påfund, der indeholder hint til et moralsk håndterbart levned.

Gemt Under Diverse, Historie // Kommentarer lukket til Paradis som et kødben

Dengang vi drømte – om tiden efter murens fald

Dengang vi drømte(Fås hos saxo.com)

Glæder mig til at læse en roman af Clemens Meyer, som jeg netop har fået i julegave af min ældste søn. Forfatteren er fra Leipzig i det tidligere DDR, selv født i 1977.

Selv besøgte jeg flere gang det hengangene DDR i 80’erne. Dengang et meget velordnet samfund, hvor man følte sig hensat til en roligere fortid – måske på nogen måder som 50’ernes Danmark.

Efter bogens omtale at dømme handler "Dengang vi drømte" om hvordan 14 – 15 årige unge, som Clemens selv, oplevede det værdisammenbrud, som skete efter murens fald.

Som forlaget skriver:

"Den ene dag pæne spejderdrenge, den næste dag kriminelle lømler. I Det Vilde Øst står den på tyveri, vold, druk, stoffer, hærværk – og indbrud, især på det lokale bryggeri, hvor Daniel og hans venner mødes og tanker op, inden en ny fest begynder. Deres liv er en endeløs række af destruktive orgier, en mørk rejse igennem forstadens hærgede, øde gader."

Mere om DDR, læs: Fremad Rejse til Dresden DDR á 650,-

Gemt Under Øst/vest // Kommentarer lukket til Dengang vi drømte – om tiden efter murens fald

Tyrens dilemma – jagten på den røde klud

Tyren Vi kan vist godt være enige om, at manden på billedet er i knibe. Meget tyder på, at det kan gå galt. På tilskuerbænkene gyser man. Kampen er ulige. På den ene side er tyren vild og mægtig, mens manden er sårbar og svag. Men på den anden side er kampen også ulige på en anden vis.

Tyren er fanget i det dilemma, der ligger i den røde klud. I striden med manden følger den kluden og ikke manden – og af den grund vil den som oftest tabe.

Det samme gør sig gældende i konflikter i mange andre sammenhænge. I krige og mange andre stridigheder, hvor ting går galt mennesker imellem.

Det at kunne vinde en strid, eller at bilægge den, – kræver, at man ikke styres af den røde klud. Det starter med at forstå konfliktens natur, og det handler også om at forstå modstanderens oplevelse af situationen.

Manden forstår, trods hans frygt for tyren, – at modstanderen styres af den røde klud. Det gør manden stærk og tyren magtesløs.

På den vis kan den tilsyneladende mægtige og stærke, der blindt følger den røde klud, blive den der må forlade arenaen, når kluden løftes af vinden og flyver mod det uvisse.

Tilbage står den, der ikke lod sig styre af en irrationel mangel på forståelse af, hvad man stod overfor.

Gemt Under Ledelse // Kommentarer lukket til Tyrens dilemma – jagten på den røde klud

Fortløbende udvikling – om flowtilstand

Et bud på hvordan mennesker udvikles og gror, er den flow-teori, Mihaly Csikszentmihalyi er eksponent for. Det grundlæggende i denne teori er, at man finder lykken/kicket igennem et flow imod et stadigt større kompleksitetsniveau.

I den proces skal der vedvarende balanceres imellem udfordringer og færdigheder. I hans præsentation af teorien benytter han bl.a. oplevelser indenfor sport og spil som eksempler på flow-oplevelser. Vi er i flow, når vi har en så positiv oplevelse af opgaven, at vi ikke lader os aflede af forhold, der ikke understøtter de udfordringer og mål, som ligger i aktiviteten.

Flowdiagram Illustration side 95 i Flow – Optimaloplevelsens psykologi, Mihaly Csikszentmihalyi, Munksgaard 1991.

Skal man udefra understøtte flow, skal man hjælpe med at konkretisere mål og regler, fjerne distraherende faktorer, og levere feedback på præstationer.

Jeg synes, at den største mangel ved beskrivelsen er, at den er værdineutral. Det forstået på den måde, at det er selve det at spille med, mere end værdien i et givet mål, der er indholdet. Alligevel siger den noget væsentligt om at der skal være balance imellem udfordringer og færdigheder for at være i udvikling.

Jeg har selv prøvet at tildele en medarbejder en opgave, som jeg senere måtte erkende bragte ham i en klar overudfordret tilstand (A3 i illustrationen). Det styrkede naturligvis ikke den pågældendes succesoplevelser og gav mig anledning til at genoverveje min vurdering.

Mine erfaringer siger mig dog, at en kedsommelighedssituation som uheldig afvigelse (A2 i illustrationen) er mere udbredt.

Det ses f.eks. når medarbejdere søge stadig flere spændende udfordringer udenfor arbejdspladsen — og måske er på jagt efter et nyt job, fordi hverdagen på arbejdspladsen er blevet for selvfølgelig og uforanderlig. En naturlig og sund reaktion, hvis man skal bevare selvrespekten i en organisation, hvor man ikke tilbydes tilstrækkelige udfordringer. Men i forhold til organisationens interesser, peger det naturligvis på at ressourcer spildes.

Det peger på, at der ikke behøver at være en modsætning imellem den enkelte medarbejders interesser og organisationens behov for udvikling. Alt tyder jo på, at den enkelte selvopfattelse og livsglæde styrkes af at indgå i en god og udviklende arbejdsproces.

Når det desværre ikke altid går sådan, har det i høj grad at gøre med det som sker imellem mennesker i organisationer.

Gemt Under Ledelse // Kommentarer lukket til Fortløbende udvikling – om flowtilstand

I fordums var slægten noget væsentligt

DAGNY OG THORVALDS SØLVBRYLLUP Billeder som dette bliver sjældent virkelighed i nutiden. Jeg er selv absolut yngste deltager, der kom med her – da mine bedsteforældre Dagny og Thorvald Dyrholm Andersen holdte sølvbryllup. Til glæde for de slægtsinteresserede, der følger denne blog, kan navnene de mange på fotoet findes her: Navne til fotoet

Gemt Under Dyrholm, Familie // Kommentarer lukket til I fordums var slægten noget væsentligt