Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

På job ved Glyngøre Fiskeindustri på vaks-tabletter

Mange fra Skive har arbejdet i kortere eller længere tid i fiskeindustrien i Glyngøre. Det var i starten svært at organisere pigerne derude.

Det var ikke ualmindeligt, at piger fra Skive i perioder tog arbejde på fiskeindustrien i Glyngøre. Firmaet betalte for togturen med Sallingbanen eller satte en bus ind.

Det var derfor naturligt, at man i fagforeningen begyndte at diskutere forholdene i fiskeindustrien. Der var ingen overenskomst derude og kun undtagelsesvis var der enkelte organiserede piger på virksomheden. Der blev arbejdet i skift. 8 ½ timers natarbejde gav en ugeløn på 43,50 kr., svarende til en timeløn på omkring 85 øre.

Flere møder for de uorganiserede

Den 5. juli 1942 afholdte fagforeningen sammen med Arbejdernes Fællesorganisation et møde for pigerne på virksomheden. Kun få af de ansatte mødte op, men blandt dem der kom, var der interesse for at lade sig organisere.

Fællesorganisationens kasserer Møller Jensen fremhævede, at man burde lade sig organisere, selv om man kun arbejdede hos Priess i en kortere periode. Kun hvis der var nok organiserede, kunne Kvindeligt Arbejderforbund tvinge firmaet til at indgå en overenskomst. 10 piger indmeldte sig i fagforeningen på mødet.


Men det gik fortsat trægt med at organisere piger derude. Afdelingen i Nykøbing Mors var ikke tilfreds med indsatsen, og på et møde med afdelingen i Skive blev man enige om at bede forbundet hjælpe med at få pigerne fra Skive organiseret.

Tog mændene med

Forbundet sendte Dagmar Petersen til et møde i Skive den 31. januar 1943. Her forsøgte hun, sammen med Arbejdernes Fællesorganisations formand Karl Jørgensen, at overbevise de piger, der arbejdede i fiskeindustrien, om behovet for at de organiserede sig. Af de 75 piger der var mødt op, blev de 29 organiseret. Resultatet kunne ikke siges at være tilfredsstillende.

Sammen med fællesorganisationen forsøgte man igen med et møde den 21. marts 1943. Denne gang havde man inviteret pigerne til at komme sammen med deres mænd. Karl Jørgensen fortalte på mødet, at man havde inviteret mændene med, fordi de havde større kendskab til fagforeninger, og måske derfor kunne få pigerne til at indse, at de burde lade sig organisere. De 5 uorganiserede piger, der var mødt, blev indmeldt i fagforeningen.

Arbejdede på ferietabletter

Både på ægpakkerierne og i fiskeindustrien vekslede det meget, om der var arbejde eller ej. Mange tog med toget til Glyngøre, hvis der var mulighed for at tjene penge der.

Under krigen steg priserne voldsomt uden at lønningerne fulgte med. På ægpakkerierne var man ind imellem arbejdsløs. Der kunne derfor være brug for en ekstraindtægt. Specielt hvis man ikke var med i arbejdsløshedskassen, og det var mange af medlemmerne ikke. Oda Dam fortæller her om, hvordan hun og andre tog på arbejde i fiskeindustrien i Glyngøre.

På vaks-tabletter

Vi var jo sommetider arbejdsløse. Der var en overgang hvert år, hvor der næsten ikke var noget at lave. Så ville vi jo godt tjene nogle ekstra penge, det trængte vi til. En periode under krigen tog vi til Glyngøre med toget. Vi arbejdede på fiskeindustrien om natten og på ægpakkeriet om dagen, når der var arbejde der. Vi tjente nogle ekstra penge og tog ferietabletter, så vi kunne klare det. Vi kaldte dem nu vaks-tabletter. Så kunne vi godt undvære søvn i et par døgn.


Stoppet ved toget

En dag da vi kom på arbejde på ægpakkeriet, sagde Kruse, der var direktør, at enten måtte vi tage til Glyngøre, eller også måtte vi holde os til arbejdet i ægpakkeriet. Han ville ikke finde sig i, at vi mødte trætte på arbejde. Vi arbejdede ikke længe på den måde, for anden gang han stoppede os, sagde han, at nu var det slut. Kruse stod nede ved Skive Nord, som lå nede ved enden af Nordbanevej, og lagerforvalteren stod omme på banegården, der dengang lå ude ved enden af Østerbro. Vi var begyndt at gå derom, fordi vi vidste, at Kruse stod ved Skive Nord, men når lagerforvalteren stod omme ved banegården, kunne vi jo ikke snige os på toget.

Akkord og stank

Noget af arbejdet i Glyngøre var på akkord. Vi syntes da, at det var vældigt skønt at tjene nogle ekstra penge. De syede også papir ind under trøjerne derude, ligesom vi gjorde på ægpakkeriet. Dengang jeg var derude under krigen, var der ingen, der spurgte os, om vi var i fagforeningen.

Elna Mogensen husker også turene til Glyngøre : “Der var en forfærdelig stank derude. Man kunne jo lugte os langt væk. Det var smadder vådt, vi stod jo i vand, men under krigen var det småt med pengene. Jeg arbejdede derude et års tid. Det var natarbejde, men det var ikke heltidsarbejde.”

Note: Jeg fik i 1988 lov til at forfatte et 50 års skrift for Kvindeligt Arbejderforbund i Skive. Det gav mig sammen med et lignende opgave for SID to år før et værdifuld indbrik i købstandens arbejderhistorie.

Gemt Under Historie, Skive // Kommentarer lukket til På job ved Glyngøre Fiskeindustri på vaks-tabletter

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommentarfelt er lukket her.