Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

316 lejligheder i boligblokke langs Dalgas Alle i Skive

På samme måde som byggeriet imellem Egerisvej og Kirke Alle i Skive indgik i et velplanlagt byområde med offentlige faciliteter, som skole, daginstitution og kirke, butikker, ejer- og lejeboliger blev AAB’s byggerier på Dalgas Alle integreret i et helt nyt boligområde. Ved opbygningen af Dalgaskvarteret byggede man på erfaringerne fra det tidligere projekt på den anden side af Søndre Boulevard. 

Pionerånden var der stadig, men man gik alligevel til sagen med tryg forvisning om, at man kunne klare opgaven. Denne gang var man i endnu højere grad ude på bar mark, i modsætning til sidst, hvor man kunne knytte byudviklingen op imod det gamle Brårup. Derfor var alt nyt i kvarteret. 

Den samme byggemåde som tidligere 

Da man startede byggeriet af de første 144 lejligheder i Dalgasparken i AAB’s afdeling 11.1 fulgte man de samme grundprincipper, som tidligere var anvendt i afdeling 7 og 9, og i nogle af Socialt Boligbyggeris blokbebyggelser. Denne del af bebyggelsen tog således udgangspunkt i den byggeteknik, som arkitekt Ove Hove havde været med til at udvikle tilbage i 50’erne. Det var i første omgang også planen, at man ville fortsætte efter nogenlunde samme retningslinier, men sådan blev det ikke. 

Nyt byggesystem i 2. afsnit 

I det andet afsnit fik ingeniørerne Sylvian Thomsen og Henry Bertelsen mulighed for at arbejde med at nyudvikle byggeteknikken. Det skyldes en konference i Boligselskaberne Landsforening i 1969, hvor boligforeningerne opfordredes til at medvirke til billiggørelse af nybyggeriet gennem udarbejdelse af nye byggesystemer. AAB tog denne opfordring op, og det er baggrunden for, at der er en så afgørende forskel på byggemåden i de to dele af Dalgasparken. 

Et element, der fulgte alle AAB’s blokbebyggelser fra slutningen af 50’erne til færdiggørelsen af afdeling 11.2, var loftsvarmen. I undersiden af etageadskillelseselementer er det indstøbt varmerør, hvor fremløbstemperaturen er væsentligt lavere end i almindelige radiatorer.

Skulle give mindre støv  

Civilingeniør Sylvian Thomsen, der var idemanden bag dette begrundede det med, at strålevarme fra loftet var en effektiv, økonomisk og renlig opvarmningsform. Almindelig radiatoropvarmning giver en langt større luftcirkulation, og deraf følger også en større støvcirkulation. Ved brug af loftvarme får støvet i højere grad lov til at blive liggende, hvor det er. Derudover fremhævede han, at man kunne opnå en bedre rumudnyttelse, når man udgik at skulle opstille radiatorer – og at vandets lavere fremføringstemperatur ville give en økonomisk gevinst. 

De glade 60’ere

I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne var der ingen de bekymrede sig om energipriserne. Derfor lå det også i tiden, at man afskaffede den individuelle betaling for energiforbruget. I Dalgasparken betød det, at både varme og el fra starten blev betalt kollektivt uanset forbrug, og i fællesvaskerierne kunne man bruge vaskemaskinerne uden betaling. Det var før energikrisen i vinteren 1973/74, hvor olieprisen steg med op til 300 %, at man udtænkte sådanne systemer.

Udover de to afdelinger på Dalgas Alle, kom tidsånden også til at ramme Ringparken, idet man i forbindelse med omstilling fra bygas til elkomfurer afskaffede de individuelle elmålere. I dag har man i afdeling 11.1 sikret en individuel afregning for både el og varme. I afdeling 11.2 kører man stadig med kollektiv betaling, ligesom man endnu ikke har fået genetableret individuelle elmålere i Ringparken. 

Indtil nu har loftsvarmen fungeret uden problemer, men Sylvian Thomsen glemte en ting, som i dag kan føre til bekymring. Hvad skal man gøre, den dag, hvor rørene i loftelementerne er tæret, så de kræver udskiftning. Skal der så opsættes radiatorer? 

Byen havde mange planer 

Projektet på Dalgas Alle blev byens sidste større almennyttige etageboligbyggeri, hvorfor der ikke var meget at anvende de nyvunde erfaringerne til lokalt, da man var færdig. Men det vidste man endnu ikke. Ved årsskiftet 1973/74 savnede byen nemlig ikke optimisme med hensyn til fremtidige byggeplaner. Der var godt nok indført et offentligt byggestop, men man gik ud fra, at det kun var rent midlertidig. Borgmester Peter Kjærgaard udtalte, at man regnede med, at Socialt Boligbyggeri og AAB i de kommende år skulle stå for opførelsen af op til 1.200 nye boliger. Planerne blev begrundet i en tro på en fortsat industriel ekspansion i lighed med den, som byen havde oplevet i 60’erne. På dette tidspunkt stod der 30 tomme lejligheder i Dalgasparken. 

Udlejningsbesvær

AAB havde allerede i 60’erne oplevet de første problemer med at udleje nyopførte lejligheder. Da Gammelgårdvej 2 – 10, med i alt 40 lejligheder, som den sidste blok i afdeling 9, stor klar, var der ikke umiddelbart lejere nok, som ønskede at flytte ind. Det var en helt ny situation, i første omgang fremkaldt af, at man slet ikke havde tænkt over, at der skulle gøre en aktiv indsats omkring opreklameringen, når man tilbyder et så stort antal boliger på en gang. Man havde indtil da været vandt til, at der altid var flere lejlighedssøgende, end der var behov for. Ved færdiggørelsen af afdeling 10, 11.1 og 11.2 havde AAB taget ved lære af erfaringerne fra Gammelgårdsvej. Derfor blev der, bl.a i samarbejde med lokale møbelhandlere, lavet boligudstillinger i byggerierne, efterhånden som de blev færdiggjort. 

10.000 til boligudstilling 

Den første udstilling blev holdt i gårdhusene i weekenden den 4. til den 6. oktober 1968. Forud var der blevet uddelt en udstillingsavis til 6.212 husstande i Skive, opsat plakater og annonceret i dagspressen. Tilstrømningen var overvældende, da man efter om tale i protokollen regnede med at op imod 10.000 mennesker besøgte de to gårdhuse, man havde indrettet i.f.m. udstillingen. Trods boligudstillingerne, som også blev gennemført i de to afdelinger i Dalgasparken, blev netop disse to afdelinger senere ramt af lejeledighed. Problemet var, at man havde bevæget sig imod at bygge stadig større lejligheder, samtidigt med, at skattefordelene i forbindelse med køb af eget parcelhus i den grad favoriserede familier, der valgt at flytte fra lejebolig til ejerbolig.

Problemet med at sikre et tilstrækkeligt antal lejere til de største og bedste familieboliger i Dalgasparken var ikke specielt for Skive. På centralt plan blev der taget flere initiativer for at mindske problemerne. Reglerne om beboerindskuddets størrelsen ændrede, således at indskuddene kunne halveres, og Boligselskabernes Landsbyggefond fik mulighed for at hjælpe afdelinger, der blev anset som særligt vanskeligt stillet i udlejningsmæssig henseende, med gunstige driftslån.

Begge afdelinger i Dalgasparken drog nytte af denne hjælp, der blev anvendt til at nedsætte husleje i de største lejligheder. I afdeling 11.2 betød det f.eks., at starthuslejen på 1.180 kr. pr. måned for en lejlighed på 108 m² kunne nedbringes til 1.072 kr. Huslejen omfattede både lys og varme.

Bragt i AAB Skive – et tilbageblik, ISBN 87-984035-0-8, 1992

Gemt Under Bolig, Skive // Kommentarer lukket til 316 lejligheder i boligblokke langs Dalgas Alle i Skive

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommentarfelt er lukket her.