Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

Vinderup, ny og moderne – Sevel ville ikke forstyrres

De der kender Vinderup kan umiddelbart have svært ved at genkende meningen med overskiften. Er Vinderup ikke en ret beskeden stationsby i Vestjylland?

Måske nok, men historisk set er Vinderup ny og moderne. Og hvor vi i dag skal se forandringerne i et globalt perspektiv, kan vi i historien genkende lignende brydninger mellem gammelt og nyt. Men den store verden var dengang så fjern, at det meste skulle ses i det nære.

Vinderup er en klassisk stationsby. Den skylder banen sin eksistens. Før banen kom til var byen navn knyttet til proprietærgården Vinderupgaard. Og før 1970 lå stationsbyen Vinderup ikke i Vinderup Kommune. Den daværende sognekommune hed Sahl, det landsbysamfund og den kirke, der oprindeligt havde givet navnet til området.

Det var først ved kommunesammenlægningen i 1970, hvor Ejsing, Handbjerg, Ryde, Sahl og Sevel sogne blev sammenlagt, at kommunens største by Vinderup kom til at lægge navn til kommunen.

Men Sevel har også sin del af æren for at Vinderup blev den by vi kender. Da Sevel i 1800-tallet var egnens betydeligste by, et sted, som de rejsende kom fordi, ville det have været naturligt at lægge banen fra Skive til Venø Bugt (Struer) omkring Sevel. Når det ikke skete, skyldes det efter sigende, at borgerne i Sevel sagde nej.

De ville ikke have freden forstyrret af den slags spektakel.

Omvendt stod det til på Vinderupgård, hvor en meget fremsynet gårdejer, der havde sans for, at banen ville kunne bringe vækst og foretagsomhed med sig. Han havde været på spil, da vejføringen af den nye Skive – Holstebrovej over Kjærgårdsholm blev fastlagt. Både vejen og senere banen skar igennem hans ejendom.

Jernbanestationen blev placeret ude i det øde landskab, der hvor vejen skar over banen nær gården.

Den skæbne, at både vej og bane kom til at gå udenom Sevel, har byen haft til fælles med mange andre landsbyer, der ikke helt forstod hvilke betydningsfulde ændringer, der skete med trafikmønstrene sammen med den tekniske udvikling.

Fra gammel tid havde enge, åer, fjorde, moser og andre lavtliggende områder været svære at passere. Derfor lå de vigtige veje, som f.eks. hærvejen, på de højere liggende landområder – og de krydsede vandløbende, der hvor de var lettest at komme over. Når Vinderup pludseligt kunne løbe med både vej og bane, så skyldes det derfor både de ny muligheder, hvor vådområderne kunne passeres og det nej til banen, der tilsyneladende har lydt fra Sevel.

Adelvej Tilbage i tiden lå Sevel ved en af Jyllands vigtige trafikforbindelser. Vi finder minder om det i vejnavnet Adelvej. Navnet var dels knyttet til vejen fra Holstebro igennem Sevel videre over Hjelm Hede til Skive, men kan også forbindes med en oldgammel vej fra Lemvig, nord om Ryhave, der mødte Holstebro – Skivevejen i Sevel.

Det kunne være blevet enden på Sevel. Det blev det ikke. Men det har måske i stedet været med til at sikre, at landsbyen fremstår som et meget både fredfyldt og naturskønt sted på landet.

De to byer indgår i mit barndomslandskab.

Min mor var 17 år, da hun i november 1952 fik plads på en gård i Blakskær ved det sydvestlige hjørne af Stubbergård Sø, ca. 4 km. syd for Sevel. Hun var der vinteren over indtil forårsskiftedag den 1. maj 1953, og det halve år gik bl.a. med at sortere kartofler til eksport. Der var ingen kære mor, hvis det ikke blev udført minuteriøst, da en syg kartoffel i et større parti kunne betyde, at gårdmandens fik en hel ladning kasseret hos eksportøren i Esbjerg.

På samme tid havde min far fået arbejde på en anden gård ved Ejsing. De var kærester fra sommeren forud, hvor de begge havde været i job i Rønbjerg.

De cyklede begge på skift imellem de to gårde igennem Sevel og Vinderup, når de besøgte hinanden. På et tidspunkt undervejs blev der købt forlovelsesringe ved guldsmeden i Vinderup.

Senere boede min morbror en tid i Sevel i et hus bag kirken, hvor han forsøgte sig som malermester. Herfra husker jeg, at jeg som dreng har været gæst i byen.

På den vis kan jeg på meget beskeden vis forbinde mig selv til Sevel og Vinderup.

Gemt Under Familie, Historie // Kommentarer lukket til Vinderup, ny og moderne – Sevel ville ikke forstyrres

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommentarfelt er lukket her.